Byg et hus

Velkommen til Byg et hus

I løbet af de fire skoleår, hvor klasserne hvert år arbejder i to - seks uger med projektet, bygger eleverne, organiseret i familier på 4-5 elever, et hus i skalamodel 1:20. Med udgangspunkt i huset er følgende fag integreret i dette arbejde: Dansk, matematik, historie, billedkunst/arkitektur, sløjd, natur/teknik, engelsk og uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. 

Foto Forside


Målet med Byg et hus er at eleverne arbejder med og lærer skolens fag i praksisnære og anvendelsesorienterede undervisningsforløb.

Et "Byg et hus-forløb" indebærer, at to af klassens lærere deltager i et heldagskursus,
hvor hele forløbet gennemgås i teori og praksis.

Klasserne arbejder herefter i forløb hvert af de fire år.

Hovedoverskrifterne er
3. årgang - Råhuset
4. årgang - Rum, vinduer og døre
5. årgang - Tag
6. årgang - El og vand

Forløbene foregår hvert år på følgende måde:
Klassen besøger Teknisk Skole en dag, hvor selve huset bygges/udbygges. Resten af forløbet foregår hjemme på skolen eller ude i byen, før og efter dagen på Teknisk Skole.

Til projektet er udviklet et materiale, denne hjemmeside. Det er opbygget med en række kan- og skal-opgaver. Der gives undervisningsforslag, som klassen arbejder med både før og efter den praktiske dag på Teknisk Skole. Et storylineforløb kan inddrages gennem alle fire år.

Eksempler fra Byg et hus-undervisningen

  • En 3. klasse har besøg af Antons far som er arkitekt. Han fortæller om sit arbejde og sammen får klassen på tavlen tegnet et hus. Undervejs får eleverne indblik i muligheder inden for byggeri.
  • En 4. klasse tager ud i lokalområdet, hvor de ser på vinduer og døre. De tegner og fo-tograferer og snakken falder fx på, hvorfor nogle sætter "nye" vinduer i et gammelt hus
  • I 5. klasse sættes der tag på huset på Teknisk Skolen-dagen. Det er med rigtige gitterspær og talen kommer hurtigt til at dreje sig om spidse-, stumpe- og rette vinkler
  • En 6. klasse arbejder med køb og salg af huse. De taler bl.a. om at huses udseende og beliggenhed har betydning for prisen.


Vil I være med? Se her