Uddannelser

Send denne side til en ven.






Forberedende Voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning

image description

I undervisningen bruger vi bærbare computere, Ipads/tablets og mobiltelefoner.

Fra FVU til faglært
På FVU får du nye færdigheder, som du kan bruge på dit arbejde eller, hvis du for eksempel vil begynde på en erhvervsuddannelse.

- En af fordelene ved at tage FVU på Rybners er, at kursisterne fra dag et kommer ind i et særligt tværfagligt miljø – en håndværker-kultur, da de går på samme skole som erhvervsuddannelserne. Og på FVU får kursisterne en introduktion til erhvervsuddannelserne. Desuden har vi også muligheden for at kombinere FVU med vores andre kursusaktiviteter herunder AMU-kurser, fortæller teamkoordinator og underviser Jørgen Thyrsting.

Ordblindeundervisning
På Rybners har du nu også mulighed for at få ordblindeundervisning. Undervisningen retter sig blandt andet mod dem, der gerne vil begynde på en erhvervsuddannelse men mangler at få karakteren 2 i dansk og matematik i 9. eller 10. klasse, som er kravet for at kunne begynde på en erhvervsuddannelse.

- Vi har længe haft specialpædagogisk støtte til ordblinde. Den ny undervisning retter sig mod dem, der gerne vil forsætte deres udvikling og prøve at tage en erhvervsuddannelse – Måske har de allerede en adgangsgivende eksamen, men mangler det sidste for at være helt klar, siger teamkoordinator og underviser Jørgen Thyrsting.