Uddannelser

Send denne side til en ven.






Frisør

image description

Du kan som frisør rådgive kunderne om, hvordan de plejer deres hår, og hvilke frisurer der passer til deres personlighed og hårtype. Det kræver, at du følger med i hårmoden og de nyeste teknikker. Desuden kan du som frisør lægge makeup og farve øjenbryn og vipper.

Som frisør kan du arbejde som ansat i større eller mindre saloner, eller du kan oprette din egen frisørsalon.

Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. På skolen får du undervisning i fag som klipning, farvning, permanent, håropsætning, manicure og makeup. Men du skal også have fag som engelsk, erhvervsøkonomi, stilhistorie og salg og service.

Da du ofte er i kontakt med forskellige kemiske væsker og har hænderne meget i vand, kan det give problemer, hvis du har sart hud eller tendens til allergi. Men du lærer selvfølgelig om, hvordan du beskytter dig selv.

undefined